Uncategorized
19
Nov
Dynamisk dansende fortælleglæde
- By sartdanseteater
Danseteatret sART viser med forestillingen “Bagerst i skuffen” præcis, hvad dansen formår: En fantastisk opvisning i kropslig koordination og styrke og gode historier fortalt med nerve, humor og så mange lag af følelser, at det skrevne drama er i fare for at virke ensidigt, tamt og udlevet.
– Jeg troede, det ville være kedeligt, men det var rigtig sjovt, betroede barnet på rækken foran sin far.
Grin og tårer
Min ægtefælle var mindst lige så begejstret, til trods for han normalt tror, han slet ikke bryder sig om dans, men tillagde derfor også musikerne og sangeren Julie Hjetlands originale musik og lydbilleder en helt berettiget del af æren.
Jeg selv grinte, fældede en tåre. Sad anspændt på kanten af stolen, slappede meditativt af. Genkendte, forundredes og forbløffedes over de gemte erindringer og intensiteten i de tre små historier, som med hver deres musik, koreografi og tema tilsammen udgjorde Sofie Christiansens bud på en danseforestilling af den familievenlige art.
Dans behøver ikke forstås. Dansk kan være som et abstrakt maleri, man dykker ind i og hengiver sig til. Men det er dog også ret dejligt umiddelbart at kunne fatte, hvad forestillingen går ud på.
Ja eller nej
Og da sARTs tre koreografier alle er inspireret af kunstneren Els Cools magiske billedunivers, der direkte appellerer til fantasien, får publikum samtidig de ekstragevinster som et fortrinsvis nonverbalt stykke giver af følelsesinput. Input, der alle kan fortolkes individuelt alt efter de personlige erindringer og identifikationer.
Første lille koreografi, “At springe i skov” har komiske elementer i dansernes abrupte bevægelser, når to damer med knorteagtige lange næser (Susanne Judson og Sofie Christiansen) fører en smalltalk-konversation om at “tage ja-hatten på” eller være en afvisende nej-siger, mens de sidder/falder/ligger på stole.
Slide for dansen
I “Skiftingen” præsenterer Troels Graakjær og Søren Mørkrid Thøgersen publikum for såvel klassiske ballettrin som moderne dans i en kompleks og meget dynamisk og kraftfuld koreografi og i “Skuffedullen” er de to mandlige dansere Skuffedullens slaver.
Skuffedullen, Susanne Judson, forsynet med en grotesk stor popo og en overvældende barm er indbegrebet af det vamp-billede, der er barnets projektion af faderens løbske kvindefantasi.
Elleve-årige Christina Due kaster sig bogstaveligt ud i dansen og gør det godt, men er også med sin dans beviset på, at de professionelle dansere ikke har undfanget evnerne ved helligånden, men har slidt for at nå det niveau, de har.
Få virkemidler
Alaya Riefensthal scenografi består helt enkelt af baner af tapet, ophængt med smalle striber af afstand. De sorte lodrette streger bliver til skovens træer eller til det fængsel man-eateren og Skuffedullen holder sine mandeslaver i.
Ellers er virkemidlerne ganske enkelt et par stole, en seng og nogle kufferter – foruden skuffedullens overdimensionerede skuffer. Som de to mandlige dansere i øvrigt bruger i en spektakulær koreografi!
Om forestillingen
BaggårdTeatret, Caroline Amalievej, Svendborg, spiller 19.-22. november kl. 17. Billet fra 50 kr.
Idé og koreografi: Sofie Christensen, musik: Julie Hjetland, scenografi: Alaya Riefensthal, dansere: Susanne Judson, Søren Mørkrid Thøgersen, Troels Graakjær, Sofie Christiansen og Christina Due
Iben Friis Jensen ibfj@faa.dk
Recent Comments