KUNSTNERISK LEDER
Sofie Christiansen
Kunstnerisk leder, stifter, koreograf og iscenesætter for sART.
Iværksætter og kvinden bag alle sARTs projekter. Der er nu gået 11 år siden vi gik igang med vores første produktion Spis min Gris, og vores seneste forestilling Hvis jeg bliver FØDT som, er i år blevet kåret til årets Børne og Unge forestilling af CPHculture og nomineret til en Reumert i samme kategori. Der er stadig mange drømme, projekter og ideer på tegnebrættet. Sofie kan hyres som koreograf, instruktør, foresdragsholder og underviser til både små og store opgaver.
Sofie har selv danset med en stor varierende del af miljøets koreografer og kompagnier op igennem 90’erne. Har løbende undervist professionelle dansere, skuespillere, amatører, gymnaster og børn. Flyttede til SydFyn i 2007 for at stifte og etablere danselinjen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup 2007- til 1 marts 2012.
Har tidligere modtaget støtte fra Statens Kunstråd og skabt egne forestillinger under navnet LiX. Du kan se Sofies CV ved at trykke på nedenstående link.
sofie@sartdanseteater.dk